Nye regler for afleveringsattester på vej

Hvis du vil være sikker på at kunne dokumentere, at dine breve kommer frem, skal du være opmærksom på de nye regler, der er lige på trapperne.

PostNord er netop i gang med, at digitalisere afleveringsattesten. Digitaliseringen betyder, at man som afsender modtager en e-mail, så snart brevet er afleveret i postkassen. Efter planen skulle digitaliseringen være trådt i kraft pr. 1. januar 2020, men på grund af udfordringer med systemet, kan man stadig anvende den traditionelle fremgangsmåde for afleveringsattester.

Når afleveringsattesten bliver digitaliseret (stadig ukendt dato i foråret) ændres fremgangsmåden for hvordan man skal sende et brev med afleveringsattest. Den gamle formular bliver skiftet ud med en onlineformular der skal udfyldes: https://www.postnord.dk/kob-og-bestil/online-porto

Hvis man som afsender skal sende et vigtigt brev, og man vil være sikker på, at kunne dokumentere, at brevet er kommet frem, er det vigtigt at sende brevet med den korrekte post-form.

Anbefalet post

Mange vælger at sende vigtig post med anbefalet post. Der er flere eksempler i retspraksis på, at udlejer har benyttet anbefalet post, men til trods for dette, ikke har kunnet dokumentere, at påkrav var kommet frem til lejer. Dette skete blandt andet i afgørelsen GD 2018/60Ø, hvor det af track & trace sporingen kunne dokumenteres, at påkravet var forsøgt afleveret forgæves, hvorefter lejer ville modtage nærmere information omkring hvornår brevet kunne afhentes på postkontoret – hvornår lejer modtog information om hvornår brevet kunne afhentes, kunne man ikke spore af track & trace, hvorfor brevet ikke blev tillagt bevisværdi i sagen.

Indleveringsattest

Alternativt til anbefalet post, kan man vælge en indleveringsattest. Østre Landsret har dog slået fast, at indleveringsattester udelukkende er en erklæring om, at brevet er indleveret til postvæsenet. Denne attest dokumenterer ikke, at brevet er afleveret til modtagers adresse, hvilket blandt andet fremgik af TBB2017.391.

Afleveringsattest

Sender man derimod et brev med afleveringsattest, modtager afsenderen information om, at brevet er afleveret i modtagerens postkasse med dertilhørende dato og tidspunkt for hvornår det er sket – at tilkøbe en afleveringsattest koster som udg. 90 kroner såfremt brevet vejer under 2 kg, og skal sendes inden for landets grænser. Det fremgik af FM2014.173, at påkrav der var afsendt med afleveringsattest, kunne anses som værende kommet frem, på trods af lejers forklaring om problemer med postkassen og indbrud i postkassen. Udlejer kunne i denne afgørelse dokumentere at påkravet var afleveret i lejerens postkasse. På baggrund heraf fandt Retten, at påkravet var kommet frem til lejer, jf. Lejelovens § 93 stk. 2. 

Anvendes blot en indleveringsattest, kan denne ikke dokumentere, at modtager har modtaget brevet. Det samme gælder for anbefalet post, idet det kræver at modtageren selv kvitterer for modtagelsen. Vil du som afsender være sikker på, at kunne dokumentere tidspunktet for fremkosten af dit brev, et påkrav eller en opsigelse af medarbejder, skal du anvende en afleveringsattest. Vær derfor opmærksom på den kommende ændring af proceduren for, hvordan den skal udfyldes.

AF: ANDERS QUISTGAARD, INDEHAVER AF QUISTGAARD ADVOKATFIRMA

Et slag for ejerskifteforsikringen – det er ikke altid penge ud ad vinduet

Mange mener, at en ejerskifteforsikring er penge lige ud ad vinduet, og andre har lagt sig i den modsatte grøft og tror, at hvis de tegner en ejerskifteforsikring, er de dækket 100 procent ind, og alt, hvad der måtte vise sig at være galt med deres nye drømmehus, er dækket.

Begge dele er lige rigtige og lige forkerte.

Ja, en ejerskifteforsikring kan være penge ud ad vinduet, men den kan også være guld værd.

Det hele handler om, hvad der står i forsikringsvilkårene/tilbud, og sammenholde med tilstandsrapport og elrapport. Først derefter kan du reelt først tage stilling til, om det giver mening af tegne en ejerskifteforsikring og i givet fald hvilken type.

Statistik fra forsikringsselskabernes brancheorganisation viser, at ejerskifteforsikringer samlet set er et underskudsprodukt for de forsikringsselskaber, der tilbyder ejerskifteforsikringer i Danmark.

Vi er derfor også begyndt at se, at forsikringsselskaber der tidligere tilbød ejerskifteforsikringer, nu ikke længere gør det. Det at forsikringsselskaber ikke tjener penge på at tilbyde ejerskifteforsikringer i Danmark, er jo ikke det samme som at sige, at så må det være en god idé for forsikringstagerne (altså husejerne), men det understreger blot, at der altså bliver udbetalt store beløb til forsikringstagerne.

Måske har du allerede læst min tidligere klumme, hvor jeg skriver om Ejerskifteforsikringsguiden, som Forsikring & Pension i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk har lavet – den guide vil jeg stadig anbefale dig at læse. Den er stadig meget brugbar.

En ejerskifteforsikring er en god måde at sikre dig imod uventede udgifter på dit nye hus. Forsikringen sikrer dig mod de uforudsete mangler, der var til stede, da du overtog huset, men som ikke fremgik i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension laver hvert år statistik over de enkelte forsikringstyper, hvor det blandt andet fremgår, at der i 2018 blev tegnet 43.543 nye ejerskifteforsikringer, hvilket er over en fordobling siden 2012. Antallet af nytegninger følger udviklingen af solgte boliger, hvor godt 7 ud af 10 købere har tegnet en ejerskifteforsikring ved deres huskøb siden 2012.

Der er en klar tendens til, at nye huskøbere vælger at tegne en ejerskifteforsikring. Og det er der også god grund til at gøre – for i perioden fra 2005 til 2012 var præmieudgifterne på ejerskifteforsikringer nemlig væsentligt højere hvert år, end selve præmieindtægterne forsikringsselskaberne indkasserede. Det er umiddelbart et tegn på, at ejerskifteforsikringerne bliver brugt – og at en ejerskifteforsikring (isoleret set) er givet godt ud, når man køber bolig.

I 2018 blev der indbetalt 638 millioner kroner i bruttopræmieindtægter på ejerskifteforsikringer. Hvorvidt dette er mere, end der har været af bruttopræmieudgifter, er endnu ikke opgjort – seneste måling, der er offentliggjort, dateres tilbage til 2015.

Det er dog ikke alle danskere, der er lige tilfredse med deres ejerskifteforsikring, for ifølge Ankenævnet for Forsikring var der i 2018 i alt 251 klager over forsikringsselskaber vedrørende netop ejerskifteforsikringen. Det er langt flere end antallet af klager over andre forsikringsprodukter. Det interessante er, at forsikringsselskaberne i størstedelen af tilfældene får medhold, og dette skyldes, at folk klager over forhold, der slet ikke indgår i forsikringsbetingelserne.

Det er derfor utrolig vigtigt at få tjekket op på de forsikringsbetingelser, der gælder for netop det hus, du køber – specielt hvilken hustype det er, hvilke materialer der er brugt, og hvornår huset er opført.

Mange huskøbere tror, at ejerskifteforsikringen dækker på en anden måde, end den reelt gør – den dækker typisk brud, lækage, manglende bygningselementer eller revner. Ejerskifteforsikringen dækker derimod ikke alle de tilfælde, som flere købere tror, er dækket.

Jeg oplever mange huskøbere, der har tegnet en ejerskifteforsikring, og når de efterfølgende finder ud af, hvad den reelt dækker, så opstår fortvivlelsen.

Nye huskøbere tror ofte, at en ejerskifteforsikring dækker alle skader og ulovligheder, der ikke er omtalt i tilstandsrapporten – dette er ikke korrekt, selvom det jo unægteligvis lyder logisk. Hvorfor ellers tegne en forsikring, kunne man sige.

Én af de hyppigste skader, der bliver meldt til ejerskifteforsikringerne, er skimmelsvamp og fugt – men hvis du køber et ældre hus, kan det være forventeligt for et hus af den alder og stand, at der opstår skimmelsvamp og fugt, og derfor dækker forsikringen ikke.

Hvorvidt du som køber bør tegne ejerskifteforsikring eller en udvidet ejerskifteforsikring eller ingen ejerskifteforsikring kommer altså helt an på ejendommens type, samt hvad der er anført i tilstands- og elinstallationsrapporten.

Lang historie kort, som boligadvokat vil jeg klart sige, at en ejerskifteforsikring giver rigtig god mening. Det er dog meget vigtigt at få klarlagt konkret, hvad der vil være dækket på huset. Her kan du tage udgangspunkt i forskellige områder af huset, for eksempel undertag, facademur eller et andet sted på huset, hvor der kunne forventes skader, og så stille dig spørgsmålet: Vil min forsikring dække her? Hvis du ender ud med, at der ikke vil være noget, der er dækket, ja, så er det meget fair at overveje, om ikke du skal droppe en ejerskifteforsikring.

Mit råd er dog, at det skal ske på et oplyst grundlag.

Du sidder sikkert nu og tænker, hvor kan jeg læse ud af den ejerskifteforsikring, som jeg sidder med i hånden, hvad den helt nøjagtig dækker – det står jo på russisk. Ja, og det er et stort problem – flere forsikringsselskaber prøver at gøre det konkret, men ikke altid. Hvis du ikke er i stand til klare det selv, må du søge rådgivning hos en, der er i stand til at gøre det konkret for dig – det kan være givet rigtig godt ud.

AF: ANDERS QUISTGAARD, INDEHAVER AF QUISTGAARD ADVOKATFIRMA

Trykt i Fyens Stiftstidende (Base Bolig) 19. januar 2020