Arveafkald – lad arven gå til børnebørnene

At give afkald på arv lyder måske lidt alternativt for de fleste, men der kan faktisk være en række fordele forbundet med at give afkald på arv. Ved arveafkald fraskriver du dig din ret til at arve, og din arv kan derfor gå videre til f.eks. dine børn eller måske endda deres børn.

Vi lever længere i dag, og det betyder også, at vi er ældre og ofte mere formuende, når vi modtager arv fra typisk vores forældre. Mange ser det derfor som en oplagt mulighed at give afkald på deres arv mod, at deres børn arver i stedet for – sådan at arven kan få mest mulig gavn, f.eks. i en ung børnefamilie.

Min oplevelse er, at synspunktet om at lade arven gå videre til sine børn vinder indpas i mange familier. Og flere kontakter mig for at høre mere om mulighederne.

Hvorfor give afkald? der kan være flere grunde, men som oftest er det et ønske om at give pengene videre til nogle, der har mere brug for dem end en selv. Men der kan derudover være ganske mange andre grunde, f.eks. personlige årsager, insolvens og generationsskifte.

Ved at give arveafkald kan der som oftest spares boafgift af arven, eftersom arvinger undgår, at der skal afregnes afgift to gange, altså når du modtager arven, og igen, når du dør, og dine arvinger skal arve. Hvis der er tale om arv fra søskende eller fjernere slægtninge, kan der være endnu større besparelser.

Hvordan giver jeg arveafkald? Et arveafkald kan gives både før og efter, at den person, som du skal arve efter, er død. Hvis du giver arveafkald, før den person, du skal arve fra, er død, så bør du udforme et stykke papir, hvoraf det fremgår, at du giver afkald på din arv. Du skal notere dato, og både du og den person, som du ville have arvet fra, skal skrive under.

Jeg bliver ofte mødt med spørgsmål til selve udformningen af et arveafkald – her er svaret, at der sådan set ikke er formkrav, men at det kan anbefales at udforme et stykke papir, hvor det hele er skrevet ned, og så kan det overvejes at gå en tur forbi notarkontoret – det er dog ikke et krav.

Hvis den person, som du skal arve fra, allerede er død, så skal dit arveafkald registreres i skifteretten, og dette gøres i første omgang ved, at du retter henvendelse til Skifteretten, så vil de vejlede dig nærmere.

Mange glemmer at tage stilling til livsforsikring og pensioner, så husk også at forholde jer til dette – skal det også være omfattet af arveafkaldet?

Hvem får så arven efter mit arveafkald? Det korte svar er, det komme helt an på, hvad du skriver, eller hvad der i øvrigt bliver aftalt i forbindelse med dit arveafkald.

Et arveafkald kan afgives på to måder. Du kan give afkald på arven for dig personligt, hvilket vil betyde, at dine livsarvinger modtager arven i stedet for dig – det vil altså sige dine børn og som oftest herved afdødes børnebørn.

Du kan også vælge at give afkald, sådan at både du og dine livsarvinger ikke modtager arv – det kan være en måde at få fordelt arven på i helt særlige tilfælde.

Et arveafkald kan gives helt (altså for al arv), et beløb eller med en brøkdel af arven. Så der er flere muligheder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke kan fortryde et arveafkald – har du først givet afkald, så kan det ikke ændres – medmindre at personen, du har givet afkald overfor, er indforstået med at se bort fra dit arveafkald.

Overvej et arveafkald. Arv er svært at tale om for de fleste, da snakken hurtigt kommer til at handle om død. Omvendt giver det rigtig god mening særligt også for den person, der har gjort det godt og sparet lidt op på kistebunden, at overveje, hvor arven vil kunne gøre mest glæde og gavn.

Hvis f.eks. børnebørnene skal betænkes så kan et arveafkald være en rigtig god løsning, og det gør jo ikke noget, at der så samtidig kan spares lidt i afgift.

AF: ANDERS QUISTGAARD, INDEHAVER AF QUISTGAARD ADVOKATFIRMA

Trykt i Fyens Stiftstidende (Base Bolig) 29. marts 2020

Afskaffelse af stemmebegrænsningsreglen

Den 15. januar 2020 blev der fremsat lovforslag om en ny og mere moderne ejerlejlighedslov, der på nuværende tidspunkt forventes at træde i kraft den 1. juli 2020.

I 1979 blev ejerlejlighedsloven ændret, og der blev i den forbindelse indført en stemmebegrænsningsregel i ejerlejlighedslovens § 2 stk. 4. Stemmebegrænsningsreglen har i praksis forhindret, at investorer der ejer flere ejerlejligheder i en ejerforening, ikke kan deltage i afstemninger med fordelingstal for lejligheder, der er genudlejet efter 1979. Denne stemmebegrænsning blev indført med det formål, at hindre magtmisbrug og at sikre mindretallet en rimelig medindflydelse i en ejerforening. Netop for at undgå, at den oprindelige ejer af hele ejendommen solgte præcis det antal lejligheder der gjorde, at ejeren fortsat bevarede flertallet af stemmerne på generalforsamlingen og dermed den dominerende indflydelse. Ejerlejlighedsloven § 2 stk. 4 er præceptiv, og kan derfor heller ikke fraviges ved aftale.

Stemmebegrænsningen har igennem årene været kritiseret blandt ejendomsinvestorer, da bestemmelsen har begrænset investorers mulighed for at udøve betydelig indflydelse på generalforsamlingen.

Der er i lovforslaget nu lagt op til, at afskaffe denne stemmebegrænsning. I stedet indføres en generalklausul der har til formål, at tilsidesætte beslutninger på en generalforsamling, der skaffer visse ejere en utilbørlig fordel på andre ejeres eller ejerforeningens bekostning. Denne generalklausul vil have en præventiv effekt over for åbenlyst urimelige beslutninger.

Specielt for ejendomsinvestorer er den nye retsstilling interessant, da man som investor fremadrettet bevarer muligheden for at opnå betydelig indflydelse på generalforsamlingen, i henhold til, at man nu kan stemme ud fra de samlede fordelingstal. Samtidig bliver der taget hensyn til minoritetsejerlejlighedsejerne.

AF: ANDERS QUISTGAARD, INDEHAVER AF QUISTGAARD ADVOKATFIRMA