Nu skal brændeovne fra før 2003 skrottes eller udskiftes ved ejerskifte

Fra 1. april i år er det ikke længere tilladt at beholde ældre brændeovne produceret før 2003, når der sker ejerskifte på en bolig.

Denne lovændring i miljøbeskyttelsesloven sker som led i den grønne omstilling med et ønske om, at lovændringen skal være medvirkende til forbedret luftkvalitet og et ønske om at mindske partikelforureningen i Danmark.

Hvis du køber en bolig efter 1. april 2021, hvor der er en brændeovn, der er produceret før 1. januar 2003, skal du som køber selv skrotte eller erstatte brændeovnen med en ny. Ifølge forarbejderne til lovforslaget (der er alle de indledende knæbøjninger til et lovforslag) fremgår det, at der fra 1. april 2021 over for tinglysningsretten i forbindelse med ejerskiftet skal oplyses, hvorvidt der er en brændeovn i boligen.

Ifølge lovændringen skal brændeovne produceret før 2003 senest 12 måneder efter, ejerskiftet er blevet tinglyst, være skrottet eller erstattet af en ny. Køber du derimod en bolig, hvori der er en brændeovn, der er produceret efter 1. januar 2003, vil der fra tinglysningsrettens side blive stillet krav om dokumentation for brændeovnens opførselsår, medmindre der foreligger en prøvningsattest eller svanemærke-dokumentation på brændeovnen.

Hvis der ikke foreligger en kvittering, fra dengang brændeovnen blev købt, stilles der krav om, at dokumentationen skal indeholde en alderserklæring, der er udfyldt og underskrevet af en skorstensfejer eller en anden fagmand. Glemmer du at få indsendt tilstrækkelig dokumentation herfor til tinglysningsretten, kan du risikere at blive mødt med både ugentlige og månedlige tvangsbøder.

Udgifterne til skrot eller udskiftning af brændeovn påhviler alene køberen af ejendommen – af den årsag, at man som sælger ikke vil kunne have mulighed for at dokumentere, hvorvidt den gamle brændeovn er blevet skrottet eller skiftet ud med en ny.

Har du en bolig i kikkerten, hvor der er placeret en ældre brændeovn, er det et oplagt forhold at forhandle boligen på, da det er en udgift, som du som køber skal afholde efter overtagelsen.

Det er dog ikke ved alle typer af ejerskifte, at brændeovne produceret før 2003 skal skrottes. Som køber kan man få lov til at beholde ældre brændeovne i forbindelse med skilsmisse, ved hensidden i uskiftet bo og ved køb af en bolig som juridisk person, for eksempel som anpartsselskab eller aktieselskab.

Derudover forventes det, at visse typer af brændeovne ikke skrottes ved ejerskifte, herunder masseovne, kakkelovne, antikke brændeovne produceret før 1920 og brændekomfurer. Derudover forventes det, at brændeovne i fredede bygninger, brændeovne i kolonihavehuse og andelsboliger også fritages for de nye regler.

I skrivende stund afventer vi et nærmere regelsæt fra miljøministerens side. Jeg vender retur til emnet, når der foreligger en endelig afklaring.

AF: ANDERS QUISTGAARD, INDEHAVER AF QUISTGAARD ADVOKATFIRMA

Trykt i Fyens Stiftstidende (Base Bolig) 17. januar 2021

Få mere ejerskifteforsikring for pengene

Jeg har flere gange skrevet om ejerskifteforsikringer og med forskellige vinkler. Som boligadvokat drøfter jeg ofte ejerskifteforsikring med mine kunder, og spørgsmålene går som oftest på, hvorfor skal vi tegne, dækker den overhovedet noget, og hvad er klogest at gøre.

Ejerskifteforsikringen dækker ikke de forhold, der nævnt i tilstandsrapporten – det vil altså sige, at hvis der er en anmærkning i tilstandsrapporten om et forhold ved taget, for eksempel en utæthed, så kan dette forhold betyde, at en mulig dækning af taget i sin helhed vil være begrænset.

Altså forhold i en tilstandsrapport kan gøre, at dækningen generelt set bliver mindre – uden at forsikringen bliver billigere.

Jamen, kan man ikke gøre noget ved det?

Svaret er faktisk: Jo, det kan man godt.

For at få din ejerskifteforsikring til at dække mere skal du overveje at få udbedret de forhold, der er nævnt i tilstandsrapporten.

Hvis du eksempelvis overtager et hus, hvor der i tilstandsrapporten udelukkende er én anmærkning på taget – eksempelvis en gul anmærkning (der tidligere var en K1’er), og der efter overtagelsen viser sig endnu en skade på taget som følge af den påtalte anmærkning, så vil din ejerskifteforsikring som udgangspunkt ikke dække den følgeskade.

Din ejerskifteforsikring dækker ikke følgeskader forårsaget af en påtalt anmærkning i tilstandsrapporten. Der er naturligvis ikke nogen, der kan spå om fremtiden, og hvilke skader der kommer på et hus, men jo flere følgeskader man kan nå at redde, inden de opstår, desto bedre, hvis du ønsker, at din ejerskifteforsikring skal dække mest muligt.

Havde man i stedet fået udbedret den påtalte anmærkning i tilstandsrapporten, så ville din ejerskifteforsikring have dækket alle skader (dækningsberettiget), der var til stede ved tilstandsrapportens udarbejdelse, og alle skader, der er opstået efter rapportens udarbejdelse, men inden du overtog ejendommen – vel at mærke i ejerskifteforsikringens gyldighedsperiode, der enten er 5 eller 10 år.

Om det er sælger eller køber, der skal udbedre eventuelle forhold i tilstandsrapporten, er op til almindelig forhandling. Der er ikke noget i vejen for, at køber selv får det gjort med egne håndværkere – det afgørende er dog, at der udarbejdes en allonge til tilstandsrapporten efterfølgende, og inden ejerskifteforsikringen tegnes.

Det er klart, at visse forhold kan være af så omfattende af karakter (læs også dyrt), at det ikke er muligt at få det udbedret, inden husets overtages, og hvor ejerskifteforsikringen træder i kraft, men det handler også mest om de mindre forhold, og som typisk ikke koster de store beløb at få ordnet.

Jeg havde en bolighandel for et par uger siden, hvor en udbedring af et forhold i tagrummet (nævnt i tilstandsrapporten) kostede under 5000 kroner i arbejdsløn og materialer, og som gav en væsentligt bedre dækning på ejerskifteforsikringen – så giver det mening.

Som det altid er med forsikringer, så håber vi aldrig, at vi skal bruge dem, men hvis de skal bruges, så vil det nok ærgre de fleste, hvis de bliver afvist af forsikringen og kunne have undgået dette.

AF: ANDERS QUISTGAARD, INDEHAVER AF QUISTGAARD ADVOKATFIRMA

Trykt i Fyens Stiftstidende (Base Bolig) 29. november 2020